Kender du det, at føle sig forkert?
Vi mennesker har en tendens til, at syntes og ville bestemme hvad der er rigtig og forkert for hinanden. I stedet for bare at anerkende det som er, og at vi er forskellige og bidrager med netop det, der er os.
Ofte kan det bringe en følelse af forkerthed frem i os. Med forkerthedsfølelsen kan komme følelsen af skam.
Jeg kunne huske hele verset….
Da jeg lige var startet i skole, hørte jeg de store elever sige et vers i skolegården, når nogle havde fødselsdage. Jeg lærte det uden ad, og da min mor havde fødselsdag, sagde jeg det højt til hende, da vi vækkede hende på sengen, om morgenen.
Jeg var så stolt og forventningsfuld (jeg kan stadig fremkalde min begejstring). Tænk; jeg huskede hele verset og var spændt på hvad, min mor ville sige og om hun også ville være lige så stolt, som mig.
Jeg kendte ikke meningen med ordene, men de rimede.
Mine ord var: Tillykke, tillykke jeg vil skide dig et stykke.
Da jeg skuffede mor…
Min mor blev ret sur og sikkert skuffet, over det jeg sagde.
Jeg fik at vide, at jeg var dum, og at hun ikke ville tale med mig resten af dagen. At jeg bare kunne gå.
Helt ærligt forstod jeg ikke, dengang, hvad jeg havde gjort forkert.
Jeg følte mig forkert og blev ret ked af det. Jeg blev ignoreret nogle timer. Det var forfærdeligt.
Ud af kroppen oplevelse
Som barn er jeg opvokset på en gård. Da jeg var barn var jeg ofte syg, og deraf meget inde og sammen med min mor, i mine yngste år. Jeg har altid været særlig sensitiv. Vi var 3 børn og havde et lille fælles værelse. Når de andre to var ude, sad jeg ofte i vindues karmen og tænkte.
Jeg læste en del bøger og var i gang med at læse om en teenager pige, der havde ud af kroppen oplevelser.
På et tidspunkt kunne denne pige ikke komme tilbage i sin egen krop, da en anden sjæl havde taget ophold i den.
Det skræmte mig en del og jeg ville tale med min mor om det. Det ville min mor ikke tale om. Jeg tror det var for mærkeligt for hende.
Men pludselig havde jeg selv denne oplevelse, af at stå uden for kroppen og se på mig selv. Det snurrede i mig og jeg blev mega bange, for tænk om jeg ikke kunne komme tilbage til mig selv og min krop.
Jeg prøvede igen at tale med min mor om det, men det kunne hun ikke. Så det endte med at jeg følte mig helt forkert og alene med dette.
Vi skal socialiseres til normer og regler under opvæksten
Jeg ved jo godt, at vi skal lærer nogle normer og regler at kende under vores opvækst. Men i dag ville jeg ønske, at min mor havde sagt: Ej hvor er du dygtig, men det digt er et man siger til en, man ikke kan lide.
Så havde jeg forstået det og kunne ha sagt undskyld og stadig været en del af fællesskabet denne morgen.
Vi gør det bedste vi kan i den givne situation
Jeg ved godt, at jeg også selv har fejlet som mor indimellem. Vi gør jo altid det bedste vi kan, i den givne situation, ud fra de forudsætninger der er.
At læse bøger, gjorde mig forkert i mit barndomshjem
Det, at jeg læste mange bøger, gjorde mig også forkert i mit barndomshjem. Mine forældre læste ikke bøger. Min mor læste ugeblade og lavede krydsord. Men en bog har jeg aldrig set nogle af dem med.
Jeg havde en veninde der lige som jeg, elskede at læse og forsvinde ind i bøgernes verden. Vi læste ofte, når vi var sammen. Det var skønt og i hendes hjem læste alle. Så der, var det en helt normal ting, at læse.
Da min veninde og jeg havde læst mange af bøgerne på skole biblioteket, fik hun lånekort til det store bibliotek inde i byen. Jeg ville også gerne havde det. Men det var der ingen grund til, mente min mor. Tænk, hvis jeg smed en bog væk og de skulle erstatte den. Jeg havde aldrig smidt en bog væk.
Jeg tog med min veninde ind til byen og vi lånte begge bøger, på hendes kort. Da min mor kunne se at jeg blot lånte på min venindes kort, endte det med at hun gav sig og jeg også fik mit eget bibliotekskort. Det var stort!
Jeg skulle følge familiemønstret
Da vi skulle videre efter 9. klasse på de videregående uddannelser, ville jeg gerne på gymnasiet. Det var der ingen i min familie, der havde været, så det syntes min mor ikke, at jeg skulle. Jeg var ikke skoletræt, men min mor mente, at jeg skulle ud at arbejde med mine hænder, da det var, hvad vi gjorde i vores familie. Vi endte i et kompromis, hvor jeg fik lov at tage EFG handel og kontor. Altså et år mere på skolebænken, men så skulle jeg i lære på enten kontor eller i butik, det endte med jeg blev butiksekspedient.
Normerne var ikke til skilsmisse
Da jeg havde fået mine første børn, læste jeg hf fag og kom ind på sygepleje uddannelsen via kvote 2 og læste til sygeplejerske.
Mit ægteskab gik ikke godt, det blev for svært at være i, det ville være bedst for alle, hvis vi ikke var sammen mere. Jeg følte det meget skamfuldt at blive skilt og meget forkert. Dengang var det ikke normen i samfundet.
Det rette var at være en kernefamilie med mor, far og børn. Den ville jeg bryde, hvis jeg gik min vej og jeg havde lovet overfor Gud og familien at blive sammen til døden skilte os ad.
Da jeg talte med min mor om at bryde ud af ægteskabet, opfordrede hun mig til at gøre det, ja syntes faktisk jeg var blevet for længe, i noget der var usundt, for os alle. Her støttede min mor mig.
Min mor fik mig til at føle, at det var ok, at jeg gik min vej, hun syntes, at jeg var blevet for længe og i forsøget i at redde det hele. Hun hjalp mig også med mine børn, både når jeg skulle i praktik i weekenderne, aften eller nattevagter. Min mor forsatte med, at passe børnene da jeg var blev sygeplejerske, indtil de kunne klare sig selv, i disse timer.
Forsøgte at fremme følelsen af at alt er som det skal være
Da mine børn var små tog vi rundt og så på kirker i Danmark.
En af mine piger satte sig ofte på hug ved en grav og kom siden hen til mig og fortalte hvad der var sket med den enkelt.
Jeg lyttede til hende og tog det som det mest normale, at kunne tale med dem, der lå på kirkegården.
Jeg syntes at det var en gave hun havde med sig og ville anerkende hende og det hun kunne.
Jeg ville netop undgå, at hun fik følelsen af forkerthed i sig.
Derfor blev det at tale om alt det alternative en stor del af vores hverdag.
Jeg kan stadig føle mig forkert
Som du kan læse, har jeg ofte haft denne følelse af forkerthed med mig. Jeg kan stadig føle mig forkert. Og jeg har bemærket at den ofte kommer, hvis jeg en dag er lav på energi. Hvor jeg er træt og uoplagt. Så føler jeg andre holder mig udenfor og taler om mig, men er jeg høj i energi lægger jeg dårligt nok mærke til, at andre taler sammen, det er blot en naturlig del af hverdagen.
Der skal være plads til os alle
Tak fordi du læste med. Jeg tænker, at du måske kender til følelsen af forkerthed og skam. Jeg tænker at det er vigtigt at få frem i lyset. At være bevidste om, at vi alle kommer af noget forskelligt, og at vi må give plads til denne forskellighed uden at dømme og mene, at skulle bestemme hvad der er rigtigt og forkert for andre.
Spar 15% på din første behandling
Kom med i mit magiske univers og kom i gang med at løfte din grund energi og få kontakt til din livsgnist.
Jeg sender emails med inspiration til, hvordan du kan leve mere i din sjælsenergi, dvs. med det der nære dig, det du trives med og det du har lyst til at gøre mere af. Du vil også få nyt fra mig og gode tilbud.